Hendes kæreste gennem 18 år var hende utro: Så tager hun den ultimative hævn

Skrevet af Nicolai Steinicke

25/05/2023
Foto: Instagram
Foto: Instagram
32-årige Stacey Marie Clarke fra den walisiske by Swansea besluttede sig for at revidere sit udseende, efter at manden hun havde været sammen med siden hun var 14 var hende utro.

Mest læste i dag

- Da jeg voksede op, havde jeg ingen bryster, havde ingen kurver og ingen kindben. Jeg blev gravid som 15-årig, og som 18-årig var jeg mor til to drenge, der nu er 15 og 16.

I 2019 opdagede hun, at manden, hun havde været sammen med, siden hun var 14 år, havde været utro.

- Jeg ville have en drastisk makeover for at starte forfra, siger hun til avisen.

Hun havde set berømtheder rejse til udlandet for at få kosmetiske operationer til en overkommelig pris, så i juni 2019 rejste hun til Tyrkiet og fik et brasiliansk numseløft, læbeløft, fedtsugning af arme, lår og hage.

- Senere samme år kom jeg tilbage og gennemgik en katteøjenoperation, et ansigtsløft, en hårtransplantation. På 12 måneder havde jeg haft ni risikable operationer og brugt over £30.000. Siden har jeg også fået Botox og fillers, siger Stacey ifølge Daily Star.

Folk siger, at hun er uigenkendelig, men hun er ligeglad. Operationen har taget flere år fra hendes alder, og hun bliver ofte forvekslet med sine sønners teenagesøster.

Daily Mail, som har omtalt forvandlingen, fortæller, at fotografen, der har næsten 1.000 følgere på Instagram, har fået en række kommentarer, hvor hun får ros for sit ungdommelige udseende.

Det var influencers, der satte Stacey Clarke til idéen om at ordne ting i udlandet. Og det er ikke kun i Storbritannien, at influencerne indrømmer, at de har været en tur til Tyrkiet for at ordne det ene eller det andet. Men ikke alle har haft en lige så god oplevelse som Stacey Clarke.

Sophie Elise Isachsen har fortalt til Nettavisen, at hun havde implantater i numsen i fire år, og var ude af stand til at sidde ordentligt.

Det var i 2019, at influenceren selv delte den dårlige oplevelse på Instagram.

- Jeg blev opereret i sidste uge. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, så jeg siger det bare: Det viser sig, at jeg har haft brystimplantater i numsen siden den operation, jeg fik i Tyrkiet for fire år siden, skriver hun og fortsætter:

- Det er ikke kun galskab, det er også ekstremt farligt. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor mange unge piger, der har det samme uden at vide det. Jeg er flov, men mest af alt er jeg vred over, hvordan de driver deres forretning, siger Sophie Elise i Instagram-opslaget, der første gang blev omtalt af Nettavisen.

Efter operationen er det dog gået meget bedre for Sophie Elise.

Det vides ikke, hvilken klinik i Tyrkiet Sophie Elise besøgte.