En mor besluttede sig for at hjælpe sin søn af med sin frygt for mørket. Heldigvis havde hun en utrolig kreativ veninde.
Lige nu læser andre
Det er kun naturligt, at mange børn er mørkeræd, men samtidig er det også synd, hvis deres frygt for, når lyset bliver slukket, går hen og frarøver dem deres nattesøvn.

Netop dette problem havde en amerikansk mor fra Oregon, da hendes søn, Ben havde problemer med at falde i søvn på grund af sin frygt for nattemørket. Derfor nægtede Ben at sove alene på sit værelse. Det skriver Someecards.com.
Læs også

Heldigvis havde moren en veninde, som ikke bare var kreativ, men som hurtigt skulle vise sig at have en løsning i ærmet.

Veninden, Crispin Young Wilson er nemlig kunstner og arbejder med måneskins-motiver. Derfor var det heller ingen sag for hende at udtænke en kunstnerisk håndsrækning til en lille mørkeræd dreng.

Crispin gik derfor i gang med dét, hun gør bedst, og resultatet blev da også noget helt særligt.

Ved hjælp at selvlysende maling og sine kreative talenter fik Crispin omdannet et mørkt rum til et sandt soveværelses-planetarium.

Siden har det været slut med, at Ben ligger bange i mørket. I stedet kan han nu kigge op på en fantastisk nattehimmel, der lyste, når lyset i loftet blev slukket.

