Hun ledte efter sin biologiske far: Så fik hun en chokerende besked om sin bedste ven

Nils Würtzenfeld

390 uger siden

|

30/04/2017
Viralt
Privatfoto/Georgia Bond
Privatfoto/Georgia Bond
En ung engelsk pige fik et højst uventet svar, da hun havde sat sig for at finde sin biologiske far.

Dagens topnyheder

Den britiske pige Georgia Bond har modsat de fleste mennesker aldrig kendt sin far.

Som barn af en enlig mor og en sæddonor har den 19-årige kvinde nemlig aldrig haft kendskab til, hvem faderen var.

Denne skæbne deler Georgia Bond dog med sin bedste ven Jack Bowman, der ligesom hende også har en donorfar. Det skriver Indy100.com.

Derfor var det også både spændende og nervepirrende, da de to unge mennesker fra Liverpool for nylig fandt ud af, at de havde mulighed for at søge aktindsigt i oplysningerne omkring deres donorfædre.

Jack Bowman var den første af de to, der tog mod til sig, og efter noget ventetid modtog han en dag de længe ventede oplysninger omkring hans hidtil ukendte familieforhold.

Privatfoto/Georgia Bond

Privatfoto/Georgia Bond

Særligt én oplysning kom dog som et chok for ham. 

For i papirerne stod der, at han havde en ukendt søster, der var født i 1998 – samme år som Georgia Bond.

En oplysning som blot ville havde været et sjovt tilfælde, havde det ikke været fordi, de to livslange venner altid havde haft et særligt bånd og ofte havde joket med, at de nok i virkeligheden var hemmelige søskende.

Det fik straks Georgia Bond til også at anmode om oplysninger på sit fædrende ophav.

Og da resultatet kom tilbage efter nogle uger, kunne de to ikke tro deres egne øjne.

- I flere uger sad vi bare og ventede foran brevsprækken med både spænding og frygt i kroppen. I dag fandt vi så ud af, at vi har den samme sæddoner, hvilket vil sige, at vi rent genetisk faktisk er bror og søster, skriver Georgia Bond på sin Facebook-profil.

Selvom beskeden var svær at forstå, har den skabt utrolig meget glæde for parret.

Privatfoto/Georgia Bond

- Jeg er den lykkeligste person lige nu. Så til alle dem, der er donorbørn; anmod om jeres detaljer – det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Mirakler kan ske, skriver den lykkelige pige med en anbefaling til andre donorbørn.

Efter at have delt sine oplevelser på både Facebook og Twitter, har flere brugere forsigtigt påpeget, at det ville have været frygtelig akavet, hvis Georgia Bond og Jack Bowman havde været et par.

Hertil har Georgia Bond dog svaret, at dette bestemt ikke er tilfældet, da Jack Bowman – hendes bedste ven og nu bror – altid har været homoseksuel.