Hvad ser du på denne tegning? Drilsk illustration sladrer om din alder

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/09/2018
En række forskere har fundet frem til, at ens egen alder kan påvirke vores opfattelse af andres ditto.

Mest læste i dag

Kig godt på denne tegning.

Hvis du føler, at du har set den før, er det muligvis fordi, der er én af de ældste optiske illusioner, som man kender til.

Titlen er ‘My Wife and My Mother-in-Law’ (min hustru og min svigermor, red.) og dækker over, at der er forskel på, om folk ser en ung kvinde, der kigger sig over skulderen eller en gammel kvinde, der ser lige frem.

Denne illusion har været velkendt i årevis, men for nylig har en række australske forskere set nærmere på den berømte tegning og ud fra et studie med 393 frivillige personer, er man nået frem til en opsigtsvækkende konklusion.

De frivillige forsøgspersoner, der medvirkede i den psykologiske test, havde en alder fra 18-68 år, og alle fik de kun et halvt sekund til at se på tegningen.

Herefter blev de bedt og at gætte både køn og alder på personen på tegningen, og mens alle pegede på, at der var tale om en kvinde, så viste det sig, at de yngre forsøgspersoner konsekvent så en yngre kvinde, mens de ældre i stedet opfattede kvinden på tegningen som en ældre kvinde.

Kigger man på motivet i længere tid, kan man muligvis se begge kvinder for sig, men får man kun et et kort øjelbik at studere billedet i, så viste studiet, at folks vurdering med udpræget tydelighed afhang af deres egen alder.

Formålet med forsøget var at se, om mennesker har en ubevidst tendens til at lade deres egen alder spille ind i bedømmelsen af andre. Noget som forskerne efterfølgende kunne konkludere var tilfældet hos langt størstedelen af forsøgspersonerne.

Læs også

Skift adresse - Her kan du ordne adresseændring for at undgå bøder ved flytning. Skift adresse i folkeregistret og 15 andre instanser, der skal have besked om adresseændring.

Reliabilitet måler nøjagtigheden i indsamling af data. For at der kan være tale om en høj reliabilitet er det således et krav inden for empiriske og specielt eksperimentelle videnskaber. Du kan læse mere om reliabilitet her.

Tarmslyng eller ileus, som det hedder på fagsprog, er en alvorlig sygdom. Symptomer på tarmslyng er ofte forstoppelse, smerter i maven og opkastninger.