Hvad ville du gøre? Denne mor hepper på datter i slåskamp

Skrevet af Morten Larsen

23/03/2015

Dagens topnyheder

Hvad ville du gøre, hvis dit barn røg i totterne på en skolekammerat, og du stod lige ved siden af?

Nicole Morian, der er mor til tre børn, valgte at heppe på teenage-datteren, da hun røg i slagsmål med en anden elev fra Taft Middle School i den amerikanske delstat New Mexico. Det beretter Mirror.

Det voldsomme slagsmål mellem de to skoleelever blev fanget på video, og på de levende billeder ses Nicole Morlan stå med knyttede næver og heppe på datteren, Obey Faith Chavez, der giver den anden pige adskillige slag i hovedet og hiver hende rundt i håret. Den voldsomme video kan ses nederst i denne artikel. 

Læs også: Skoleskyder sendte frokost-invitation til sine ofre

Slåskampen nåede først sin afslutning, da en lærer griber ind og får adskilt de to aggressive elever fra hinanden.

Efterfølgende blev den passive mor arresteret af politiet i Alburquerque.

Nicole Morlan er blevet sigtet for at være medvirkende til vold mod en mindreårig, og hun kan nu se frem både en bøde- og fængselsstraf. Derudover må hun det næste år ikke vise sig på skolen.

På Facebook forklarer hun, at familien ikke blev taget alvorligt, da hun kontaktede skolen for at gøre opmærksom på, at hendes 13-årige datter blev mobbet. 

- Min datter gik fra at elske skolen og have veninder til at være en pige, der ikke ville afsted og som grædende ringede til mig i frokostpausen fra skolens toiletter, skriver Nicole Morlan i et opslag.