Kommende forældre er til ultralydsscanning - spærrer øjnene op, da det ufødte barn gør dette

Skrevet af Ane Sørensen

01/02/2017
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Cheryl og Johnny Dearie fra Skotland havde en utrolig oplevelse, da de var til scanning for at se deres ufødte datter.

Mest læste i dag

Den søde ventetid kan være lang, når man glæder sig til at møde sit lille barn. Derfor er der mange forældre, som vælger at få en ekstra scanning, så de kan se deres baby igen.

Det gælder blandt andet for det skotske par Cheryl og Johnny Dearie, som i mandags fik en 4D scanning, for at se deres lille datter, mens moderen var 16 uger henne i sin graviditet.

Det skriver Daily Mail.

På optagelserne fra scanningen kan man se, hvordan den lille pige løfter sin venstre hånd og ‘vinker’ til sine forældre. Hun holder også begge sine små hænder op for øjnene, som om, hun legede gemmeleg med dem.

- Kvinden, som foretog scanningen, sagde selv, at det var en af de mest fantastiske scanninger, hun havde set, siger Cheryl Dearie.

Parret er i forvejen forældre til sønnerne Liam på otte år og John Paul på tre. Til scanningen havde de taget den ældste søn, Cheryl Dearies mor, søster og partner med, så de kunne dele den utrolige oplevelse.

Cheryl og Johnny Dearie må dog væbne sig lidt med tålmodighed, før de kan holde deres lille pige i armene. Cheryl Dearie har nemlig først termin den 9. juli 2017.

Se den søde video med Cheryl og Johnny Dearies lille pige lige herunder.