Kvinde kigger på fotos af sin gamle lejlighed: Bliver skræmt fra vid og sans, da hun ser dette i vinduet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/09/2018
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 31-årig kvinde har delt et opsigtsvækkende billede af sin gamle lejlighed, som hun fandt på nettet.

Dagens topnyheder

Mange af os har sikkert prøvet at finde vores nuværende eller tidligere hjem via Google Maps street view-funktion.

Det er dog formentligt kun de færreste, der i den forbindelse har gjort en ligeså skræmmende opdagelse som Elaine McMonagle fra Hamilton i Skotland. Det skriver Mirror.

Den 31-årige mor til tre sad for nylig på nettet, hvor hun søgte efter billeder sit gamle hjem i byen Alexandria. Det lykkes hendes da også at finde et gadefoto af sin gamle lejlighed, men da hun nærstuderede billedet, gjorde hun en skræmmende opdagelse.

- Jeg besluttede at søge efter det (den tidligere lejlighed, red.) på Google Maps for nostalgiens skyld, men for pokker - billedet på street view var blevet taget omkring et år før, vi flyttede ind, forklarer hun.

I et vindue på første sal i det hjem, hvor hun havde boet fem år tidligere, opdagede hun noget, der lignede ansigtet af en lille dreng, der kiggede direkte på hende.

Foto: Google Maps

Straks mærkede Elaine McMonagle hårene rejse sig, mens hun gispede - både ved det uhyggelige syn, men især da hun med det samme kom i tanke om, hvad hendes datter Hailey havde fortalt, da de sammen havde boet i huset.

Hailey plejede nemlig at fortælle sin mor om en lille dreng, der legede og hoppede i sengen med den dengang treårige pige på hendes værelse.

Noget som moderen i første omgang havde slået hen som en fantasi-ven, men ved synet af dét uhyggelige ansigt, som Elaine McMonagle efterfølgende har beskrevet som ‘spøgelset af en lille dreng’, gav det hele pludselig skræmmende mening.

- Den lille dreng hed Johnny, og han plejdede at hoppe i sengen med hende (Hailey, red.) Af gode grunde valgte jeg at slå det hen som en fantasi-ven for ikke at skræmme mig selv alt for meget, forklarer hun.

Foto: Google Maps

Udover drengen, der legede med Hailey, fortalte pigen ved flere lejligheder også om en mand, der ligesom drengen boede i familiens lejlighed.

- Hailey plejede at snakke om en lille dreng og en mand, som boede i huset, og det skræmte mig fra vid og sans, har Elaine McMonagle siden forklaret.

Allerede dengang begyndte Elaine McMonagle at frygte, at paranormale ting foregik i hjemmet, da lyset ofte gik, ligesom der tit var flyttet rundt på hendes ting. Til sidst besluttede hun sig dog for at slå det hen, inden familien til sidst valgte at flytte.

Det var først, da den rystede mor atter sad og kiggede på lejligheden og det skræmmende ansigt på den lille dreng, at de uhyggelige tanker kom væltede tilbage med fornyet styrke.

Hvorvidt der er tale om synsbedrag, en dukke, et rigtigt barn eller et virkeligt spøgelse må vist være op til den enkelte at afgøre.