Kvinde taber 90 kilo: 'Jeg vil ligne en barbiedukke'

Skrevet af Henrik R

06/07/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun er stor fan af den kendte barbiedukke, og det er den dukke, hun godt ville ligne.

Dagens topnyheder

Blond hår og slank tajle - det er kendetegnet ved Barbiedukken, der siden 1959 har været fast inventar på mange børneværelser.

Men hvor de fleste slipper fascinationen af dukken i takt med, at de bliver ældre, så har den hængt ved den 36-årige australier Kayla Lavende, der nu bor i Las Vegas.

I løbet af to år har Kayla Lavende tabt sig 90 kilo for at komme til at ligne sin yndlingsdukke, skriver det australske medie News.com. 

Hun forklarer, at da hun var yngre, forsøgte hendes forældre at få hende til at tabe sig ved at love en barbiedukke i belønning. Siden da har hun været forelsket i dukkens udseende. 

Flyvetur blev vendepunkt

Det var en flyvetur, hvor Kayla Lavende havde brug for to sæder og en sikkerhedsseleforlænger, der fik hende til at indse, at hun måtte gøre noget.

På trods af slankekure, besøg hos diætister og ernæringseksperter, så var det ikke lykkedes Kayla Lavende at tabe sig. Derfor valgte hun at få foretaget en gastric sleeve i 2018, hvor en del af hendes mavesæk blev fjernet.

Derefter fik hun en personlig kostplan, der passede til hende, og i kombination med træning, har hun i løbet af to år tabt 90 kilo.

Det har ikke været en kur

For Kayla Lavende har tiden efter operationen ikke været en kur, men derimod en livsstilsændring. 

“Jeg skar alt junk og fastfood væk, jeg spiser ikke kulhydrater, jeg spiser ikke sukker og træner hver dag. Det er et nyt liv,” forklarer hun.

På Instagram deler hun billeder af sig selv, og det er med til at holde motivationen i gang, fortæller hun. Herunder kan du se billeder fra Kayla Lavendes Instagram-profil. 

Foto: Instagram @wls_barbie

 

Foto: Instagram @wls_barbie

 

Foto: Instagram @wls_barbie