Lyneths 1-årige søn blev kidnappet midt på dagen: 31 år efter ringer politiet og fortæller sandheden

Henrik Rothenbücher

206 uger siden

|

27/05/2021
Viralt
Privatfoto
Privatfoto
Kort inden Lyneths søn fyldte to år, forsvandt han sporløst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skal skrue tiden tilbage til 1987. Lyneth er blevet skilt fra hendes mand, Allan Mann Jr. men det er hende, der har forældrerettighederne over deres fælles barn Jermaine.

Allan Mann Jr. vil dog gerne se sin søn, og det får han lov til efter en længere kamp i retten. Det skulle dog vise sig at være en rigtig dårlig ide.

Tre måneder inden Jermaine fylder to år, forsvinder sønnen og Allan Mann Jr. nemlig sporløst.

Lyneth er dog ikke i tvivl om, at det er hendes tidligere mand, der står bad kidnapningen.

Forsvandt sporløst

Lyneth tog med det samme fat i politiet, og sammen med dem blev hun også sat i kontakt med organisationen Missing Children Canada. 

Selvom der var mange øjne på sagen, hjalp det dog lige lidt, og mens timer blev til dage, og dage blev til uger, var der hurtigt gået mange år, uden at Lyneth havde fået bare et lille spor om, hvor hendes søn befandt sig.

Den eneste mistanke politiet havde, var, at Allan Mann Jr. formentlig havde taget Jermaine med over grænsen til USA ved hjælp af nogle forfalskede dokumenter.

Privatfoto

Havde været væk i flere år

Ifølge organisationen Missing Children Society Canada, så var Lyneth i tæt kontakt med efterforsker Ted Davis, der havde givet hende sit ord på, at han ville få hendes søn hjem igen.

“Han lovede Lyneth og hendes familie, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at få Jermaine til at komme hjem igen,” lød det fra Amanda Pick, der er leder af den canadiske organisation.

Det skulle vise sig at Ted fik ret, men der skulle gå forfærdeligt mange år før, at det skete.

Så kom han hjem

Da FBI blev sat på sagen om den forsvunde søn, begyndte der at blive sat skub i tingene.

De fik et tip om, at Jermaine og Allan Mann Jr. befandt sig i den amerikanske stat Connecticut. Dette tip fik de efter, at sønnen havde været forsvundet i 31 år.

Tippet førte hurtigt til, at FBI fandt den 31 år ældre søn, som kort efter blev ført sammen med sin mor igen.

Troede hun var død

Ifølge mediet Dayton Daily News var sønnen Jermaine blevet fortalt, at hans mor var død. Han havde derfor ikke haft opfattelsen af, at han var blevet kidnappet af sin egen far.

Da Lyneth og Jermaine blev ført sammen igen, væltede tårerne ned af kinderne på dem begge to.

“Mor, du har mine øjne, du har mine øjne,” skulle Jermaine have sagt, mens Lyneth fortæller, at hun var nødt til at omfavne sin søn, så hun kunne mærke, at han var ægte.

Hvad der skete med faren Allan Mann Jr. melder historien ikke noget om.

 

 

Ads by MGDK