Mand tog på McDonald’s på det helt forkerte tidspunkt

Skrevet af Julie Møller

13/09/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
En mand valgte at tage på fastfoodrestauranten på et tidspunkt, hvor de fleste nok ville have ventet.

Mest læste i dag

Der er store højdepunkter i løbet af et liv. Hvis man vælger at få børn, så kan mange forældre skrive under på, at netop fødslen af et barn er et af de mest skelsættende øjeblikke i livet.

En far valgte dog at risikere at gå glip af dette øjeblik, da han tog et smut forbi McDonald’s midt i fødslen af sit barn.

Det fortæller en TikTok-bruger ved navnet athome_withjaxon, der påstår at have været vidne til denne episode. Det var nemlig hende, der lå og var i gang med at føde.

"Han tog på McDonald's, kom tilbage, spiste sin McDonald's-mad foran mig, fordi jeg ikke måtte spise noget i tilfælde af, at jeg skulle have et kejsersnit," forklarer hun i klippet.

"Han gik derefter ud i venteværelset, hvor han faldt i søvn, og da jeg fødte ved kejsersnit, var min far min fødselspartner. Det var dråben for mig,” lyder det i TikTok-videoen.

I kommentarfeltet er der mange, der godt vil vide, hvordan parrets forhold er i dag, og her forklarer kvinden, at de ikke længere er sammen.

"Jeg er ikke sammen med ham, jeg var heller ikke sammen med ham, da min søn kom til verden. Vi var sammen i fire år og gift i 14 måneder. Jeg var seks måneder henne i graviditetet, da han besluttede, at han bare ikke elskede mig mere og ikke ville være sammen med mig,” lyder det fra kvinden.