Mand tror, han har kørt en hund over - men da sandheden går op for ham, griber han straks telefonen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/12/2016
Foto: Rideau Valley Wildlife Sanctuary
Foto: Rideau Valley Wildlife Sanctuary
Et dyr kom slemt til skade efter et sammenstød med en bil. Heldigvis findes der dyrevenner, som kæmper for at gøre en forskel.

Dagens topnyheder

For en måned siden fik en canadisk bilist sig noget af en forskrækkelse, da han under en køretur pludselig ramte noget.

Først troede bilisten, at der var tale om en hund, men før han kunne nå at undersøge sagen nærmere, gik det op for ham, hvad der var løbet ud foran hans bil. Det skriver Newsner.

Det viste sig nemlig at være en prærieulv, og selvom dyret var hårdt såret, stak den alligevel af, før bilisten kunne nå at foretage sig noget.

Han ringede derfor for at rapportere episoden og kunne samtidig oplyse, at dyret havde haltet meget, da den løb derfra.

Foto: Rideau Valley Wildlife Sanctuary

Efterfølgende forsøgte dyreværnsorganisationen Rideau Valley Wildlife Sanctuary at fange den sårede ulv – blandt andet ved at lægge fælder ud. Efter tre dages jagt lykkes det endeligt, da ulven 21. november gik i én af fælderne.

Det viste sig, at den stakkels prærieulv havde brækket hoften og af samme grund, var den stærkt forkommen. Den havde næsten ingen pels tilbage på kroppen og ville med sikkerhed ikke have overlevet vinteren i det fri.

Foto: Rideau Valley Wildlife Sanctuary

Heldigvis tog Rideau Valley Wildlife Sanctuary sig af den, og på organisationens Facebook-profil, har deres medarbejder Sarah Beauregard lagt et billede op af den søde prærieulv, der nu er ved at komme sig.

- Sig hej til vores fantastiske prærieulv. Jeg kan slet ikke begribe, hvor sød han er, skriver Sarah i en kommentar til billedet.

Sarah Beauregard fortæller videre, at ulven virker til at forstå, at fokkene hos Rideau Valley Wildlife Sanctuary har tænkt sig at hjælpe ham. Derfor er ham både rolig og tillidsfuld, og på det billede, som Sarah har lagt op, ligner det næsten, at den rolige ulv smiler.

Planen er nu, at organisationsfolkene skal tage sig af ham, indtil han er helet og klar til igen at blive sluppet løs i naturen.

Også selvom både Sarah Beauregard og flere af de andre medarbejdere har svært ved at stå for den søde ulv, så prøver de at give ham så lidt menneskelig kontakt så muligt, så ulven ikke bliver alt for tam.