Melissas kæreste døde pludselig: En uge senere får hun en utrolig besked

Foto: Privat foto

Den 22-årige kvinde fik sit livs overraskelse, da hun fik en vidunderlig gave blot en uge efter sin kærestes død.

Da Melissa Mitchell mistede sin kæreste, var den 22-årige mor til to knust af sorg. 

Parret fra Melbourne, Australien, havde mødt hinanden som unge i gymnasiet og havde været sammen lige siden og endda fået to døtre sammen.

Men en aften blev livet vendt på hovedet, da Melissa Mitchells 21-årige kæreste Callum Hall blev ramt af et kørende tog og døde på stedet, skriver Daily Mail.   

Callum Hall ville stoppe én af sin bedste venner Jason Kahukiwa fra at begå selvmord ved at hoppe ud foran et tog i fart, men han omkom selv, da toget ramte ham med 65 kilometer i timen.

Selvom togføreren slog nødbremserne i bund, mistede begge mænd livet i ulykken.  

Foto: Privat foto

Foto: Privat foto

- Han var den mest omsorgsfulde person, og alt ved ham var bare perfekt, siger Melissa Mitchell til Daily Mail.

Callum Hall forgudede sine to døtre Valerie og Lilliana på 4 og 2 år, men han havde altid ønsket sig en endnu større familie. 

Læs også

Frossen nyfødt baby fundet død i armene på hjemløs mor

Da den unge far mistede livet, fyldte sorgen alt, og Melissa Mitchell var fuldstændig lammet af sorg - hun var med egne ord et 'følelsesmæssigt vrag'.

Men så skete der pludselig noget, som tvang hende til at samle sig selv op. Det skete en uge inden kærestens begravelse.

Foto: Privat foto

Melissa Mitchell opdagede, at hun var gravid med sit tredje barn - et barn, som hun selv beskriver som en 'mirakelbaby'. 

- Det lyder underligt, men jeg følte, at min krop prøvede at sige, at jeg skulle give ham det, som han altid havde ønsket sig - en stor familie, siger moderen.  

Læs også

Sarah deler vildt foto fra fødsel: Hiver SELV sin baby ud af maven

I denne weekend kom det tredje barn så til verdenen, og det blev en sund og rask lille pige, der i den grad ligner sin far. 

- Jeg ser hendes far, når jeg kigger på hende. Hun liger ham fuldstændig og har hans øjne og øjenbryn. Hun ligner sin far på en prik, siger Melissa Mitchell.

Foto: Privat foto

Foto: Privat foto

Den lille pige skal hedde Eliann, og hendes to ældre søskende har allerede taget godt imod deres nye lillesøster. 

Kærligheden kan overvinde alle slags udfordringer - selv skeptiske forældre, som 18-årige Allie oplevede

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip