Model lægger alle kort på bordet - kan du spotte problemet på billederne?

Foto: Instagram

Den britiske model Iskra Lawrence har delt billeder af sig selv, som har fået stor opmærksomhed på Instagram.

Den britiske model Iskra Lawrence har delt nogle flotte billeder af sig selv på Instagram, som har vakt stor opmærksomhed blandt de andre brugere af det populære medie.

På billederne ser man den veldrejede model posere i hvidt undertøj med hofteholdere, gylden hud og blonde, bølgede lokker. Men alt er ikke, som det ser ud til, afslører Iskra Lawrence:

- Du undrer dig måske over, hvem den tilfældige blonde pige er. Tjah, det er mig. For omkring seks - syv år siden. Jeg ser måske anderledes ud, fordi jeg var et par kjolestørrelser mindre, men den største forskel er - jeg er meget retoucheret, skriver hun til billederne og uddyber:

Foto: Instagram

- Den babybløde hud. Ikke min - et computerprogram fiksede det.
- Det store, tykke hår - extensions. 
- Push-up-bh.
- Talje + ben + arme redigeret tyndere med photoshop.
- Ingen poser under øjnene. Faktisk ikke noget, der får mig til at ligne den rigtige mig.

Iskra Lawrence troede dengang, at hun ville få flere opgaver, hvis hendes billeder så ligeså perfekte ud, som de andre modellers gjorde. Men hun indrømmer nu, at de retoucherede billeder i virkeligheden gav hende endnu flere usikkerheder og problemer med sin egen kropsopfattelse:

- Vær sød aldrig nogensinde at sammenligne dig selv med de billeder, som du ser. Mange af dem er ikke ægte. Perfekt eksisterer ikke, så at forsøge at opnå det er urealistisk, og redigering af dine billeder vil ikke gøre dig glad. Det, der er ægte, er dig, dit perfekte uperfekte selv, det er det, der gør dig magisk, unik og smuk, afslutter Iskra Lawrence.

Her er et par billeder af Iskra Lawrence, som hun ser ud nu, uden at være blevet photoshoppet til uigenkendelighed.

 

 

Siden Iskra Lawrence delte billederne den 21. maj er de gået viralt med mere end 71.000 likes og knap 1.800 kommentarer.

Bruden troede ikke sine egne øjne, da hun så dette bryllupsbillede - kan du spotte problemet?

 

Dagens Gossip