Mor oprevet over fremmed kvindes uhyrlige besked på serviet

Ane Sørensen

393 uger siden

|

05/04/2017
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Britiske Danielle Styles var vred over en fremmed kvindes opførsel, da hun forleden havde været på restaurant med sine to små sønner.

Dagens topnyheder

Den britiske mor Danielle Styles havde en ubehagelig oplevelse, da hun mandag eftermiddag var ude at spise med sine to drenge på en restaurant i byen Gravesend. 

Udover 25-årige Danielle Styles’ sønner på henholdsvis syv og 15 måneder, var hendes søster Katie og deres veninde Lea samt disses to små børn også med.

Det skriver The Sun.

Foto: Facebook

Mens børnene legede sammen, lagde Danielle Styles mærke til en anden kvindelig gæst, som sad og kiggede på dem flere gange. Da kvinden forlod restauranten, smækkede hun en serviet mod vinduet med disse ord:

- Børn skal ses, IKKE høres.

Danielle Styles’ ældste søn var lige vågnet fra en lur og begyndte at græde, hvilket ifølge moderen så ud til at irritere den fremmede kvinde. På en video fra restauranten, kunne de efterfølgende, hvordan kvinden sad og kiggede på dem.

Foto: Facebook

Da det gik op for Danielle Styles, at kvinden havde efterladt dem en hilsen, var hun allerede nået hen til sin bil.

Moderen var chokeret og vred over kvindens besked:

- Jeg synes, det er frastødende, at nogen kan sige sådan om fire uskyldige babyer. Vi var vrede og oprørte over, at nogen ville skrive sådan om vores børn, siger Danielle Styles til The Sun.

En amerikansk mor gjorde en rystende opdagelse, da hun tog strømperne af sin lille datter, efter hun var blevet passet af en barnepige.