På dette tidspunkt i jeres forhold er I mest lykkelige

Nils Würtzenfeld

341 uger siden

|

22/04/2018
Forskere er nået frem til, hvor længe man skal have været et par for at opnå størst mulig lykke i et forhold.

Dagens topnyheder

De fleste kan huske den boblende og fantastiske fornemmelse af at være nyforelsket.

I starten af en nyt forhold er alt nemlig spændende, pirrende og romantisk, og selvom man stadig først er ved at lære hinanden at kende, kan man slet ikke undvære hinanden. 

Derimod kender man hinanden til fulde – på både godt og ondt - efter mange års ægteskab, hvor forelskelsen har fortaget sig, hvor sexlivet er blevet mere trivielt og hvor romantiske påfund kan have lange udsigter.

Af samme grund vil mange sikkert også gætte på, at par er lykkeligst i starten af deres forhold, men sådan forholder det sig langt fra ifølge en række forskere, der garanterer, at mange af os stadig har de bedste år til gode i hinandens selskab. Det skriver Independent.

Nærmere bestemt er det forskere fra Pennsylvania State og Brigham Young Universities, der har set nærmere på, hvornår man er lykkeligst i et forhold.

I studiet tog man udgangspunkt i en undersøgelse foretaget blandt 2.034 gifte personer med en gennemsnitsalder for 35 år hos kvinder og 37 hos mænd.

Borderline - Har man Borderline, udviser man som regel en adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra den gængse og forventede i samfundet.

De mange par var blevet spurgt om tilfredshed i deres parforhold, og her viste det sig, at de par, der anså sig selv for værende lykkeligst, var de par, der havde været sammen i mindst 20 år.

En af forklaringerne på at de forhold, der havde mindst 20 år op bagen, også var de lykkeligste, blev blandt andet begrundet med, at par efter mange år sammen havde fået opbygget fælles interesser og aktiviteter, ligesom de kunne drage fordel af at bruge meget tid sammen.

I hvert fald var lykkefølelsen større hos denne aldersgruppe, end den var hos nygifte.

Studiet viste også, at tilfredsheden og følelsen af et lykkeligt forhold dalede over årerne, men at den steg – og toppede – efter 20 års ægteskab.

Studiet er siden blevet udgivet i Social Networks and the Life Course.