Pædofil forsøgte at narre børn over nettet: Pludselig gav hans klamme plan bagslag

Nils Würtzenfeld

414 uger siden

|

14/11/2016
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En pædofils forsøg på at møde mindreårige på nettet mislykkes i den grad, da barnet, han chattede med, havde en hemmelighed.

Dagens topnyheder

Internettet er desværre en både oplagt og nem platform for pædofile at komme i dialog med flere børn og unge.

Det er nemlig let at opbygge en falsk identitet bag computerskærmen, der sikrer anonymitet, men selv samme anonymitet viste sig for nylig fra sin positive side, da en dømt pædofil fik lov at smage lidt sin egen medicin. Det skriver The Mirror.

Da 41-årige Jonathan Wales i 2015 satte sig til computeren, var det med den intention at møde mindreårige på nettet.

Engelske Wales var nemlig pædofil og tidligere dømt for at producere og distribuere krænkende billeder af børn. I sit forsøg udgav han sig for at være en 11-årig pige, og hurtigt fandt Wales en anden mindreårig at chatte med.

Hvad Jonathan Wales dog ikke vidste var, at personen, han chattede med, i virkeligheden var en anden engelsk pædofil - 21-årige Simon Riley fra Swansea - der ligeleds udgav sig for at være et barn.

Engelske Jonathan Wales. Privatfoto

Og dette møde skulle vise sig at blive afgørede for begge mænd, for da Riley i april 2015 blev anholdt under en ferie i Florida, satte anholdelsen gang i en sand lavine.

På sin computer havde Riley nemlig 20.000 upassende billeder af børn, hvilket førte til, at engelsk politi blev kontaktet, da han var engelsk statsborger. De kunne efterfølgende beslaglægge endnu en computer fra Rileys hjem i Swansea, og her opdagede man 'den 11-årige pige', som Simon Riley havde skrevet med. 

I et forsøg på at hjælpe pigen begyndte man at undersøge profilen, og efterforskningen viste hurtigt, at den 11-årige pige i virkeligheden var Jonathan Wales.

Politiet erfarede også, at Wales fra 28. maj til 29. november 2015 havde delt 11 optagelser af børneporno via en IP-adresse i London, og på den måde fik politiet hurtigt optrævlet Wales pædofile aktiviteter.

Det førte til, at Wales blev anholdt i juli i år og senere erklærede sig skyldig i anklagerne. Han er blevet idømt tre års fængsel, mens Simon Riley sidste måned blev dømt til hele 12 års fængsel ved en domstol i North Dakota.

Under efterforskingen lykkes det også britisk politi at fængsle en 45-årige kvindelig lærer, der ligeleds var i besiddelse af børnepornografiske billeder.