Par tager smuk selfie efter husbonden er blevet diagnosticeret med fase 4 kræft

Skrevet af webmaster

26/08/2017
Foto: Jennifer Baker/Privat
Foto: Jennifer Baker/Privat
Kort inden billedet blev taget, fik Justin Baker at vide, at han har mindre end et år tilbage at leve i.

Mest læste i dag

- Det var den første mulighed, vi havde for at sætte os ned, bare os to og virkelig prøve at forstå, hvad det var, der var ved at ske. Solen var så smuk, og jeg husker, at jeg tænkte, at jeg ikke vidste, hvornår jeg igen ville få muligheden for at tale til ham lige fra hjertet.

Resten af verden var ligegyldig i det øjeblik, fortæller 34-årige Jennifer Baker fra Fairfax, Virginia.

Det skriver Today.com.

På billedet ligner Justin og Jennifer Baker blot et forelsket par, der nyder hinanden og solskinsvejret. Men Justin Baker har kræft, og kort inden billedet blev taget, havde parret fået at vide, at han har mindre end et år tilbage at leve i. 

Foto: Jennifer Baker/Privat

Jennifer Baker lagde billedet på Facebook for nogle uger siden sammen med en tekst, der var henvendt til hendes kræftsyge mand:

- Det er her os. Dagen, hvor vores næste kapitel begyndte. Vi gik gennem havnet, og du sagde, at du gerne ville sidde lidt ned. Jeg vidste ikke, om det var passende at tage et billede. Vi havde begge grædt i timevis, men du smilede og sagde ja. Jeg er bange, og det er du sikkert også. Vi ved ikke, hvad de næste måneder vil bringe, men om noget tid så vil vi se tilbage på det billede og se, hvor stor vores kærlighed er.

Justin Baker, der arbejder som tand-kirurg, fik i første omgang at vide, at han havde forstørrede lymfeknuder, men lidt senere kom den nedslående besked. Der var tale om kræft i 4 fase. Tidligere på måneden begyndte han i kemo-terapi. Hans familie har oprettet en hjemmeside, så folk kan donere penge til hans udgifter til behandlinger. 

Foto: Jennifer Baker/Privat

Hans kone fortæller til Today, at parret tager en dag ad gangen. Nogle dage er de mere optimistike end andre. Men hun håber, at deres to børn på 3 år og 7  måneder en dag vil se selfien, hun tog, da deres far blevet diagnosticeret med uhelbredelig cancer, så de kan se, hvor stærk deres forældres kærlighed var og vigtigheden af at holde sammen og være stærke. 

Justin Baker fortæller, at han ser styrke og familiens stærke bånd, når han kigger på billedet. Nu vil han bruge de resterende dage og måneder med familien, så hans kone og børn får gode minder om den sidste tid. 

- Jeg kan kun håbe på at få det absolut bedste ud af tiden og udnytte hvert minut til at lade dem vide, hvor meget jeg elsker dem, og hvor meget de betyder for mig. Men samtidig vil jeg også beskytte dem mod det værste ved sygdommen.

Foto: Jennifer Baker/Privat

De skal ikke blive bange, når deres far falder fra dem. Deres sidste minde om mig skal være positivt og fuld af kærlighed, siger han til Today.