Pizzabud blev fyret på stedet, da cheferne så, hvad han gjorde på overvågningsvideo

Privatfoto

Et pizzabud fra Canada fik straks en fyreseddel, da det gik op for cheferne, hvad han havde gjort ved deres pizzaer. Overvågningsbilleder fra en elevator afslørede den unge mand.

Et canadisk pizzabud fra kæden Dominos er blevet afskediget, efter overvågningsbilleder afslørede, hvordan han smugspiste af topping fra pizzaer, før han afleverede dem hos kunderne.

På optagelserne, der er blevet vist på CTV News, ser man buddet knæle i elevatoren og sætte tasken med pizza fra sig på gulvet. Derefter åbner han æsken og spiser hurtigt noget topping fra pizzaen.

Læs også

Kevin købte en brugt bil til sin datter - Brød sammen da han opdagede brev i handskerummet

Det skriver britiske Mirror.

Pizzabuddet putter efterfølgende pizzaen tilbage i tasken og går ud af elevatoren, for at aflevere den til kunderne, som bor i en boligblok i byen Vancouver.

En sikkerhedsvagt, som holdt øje med boligblokkens overvågningskamera, lagde mærke til, hvordan manden sad på knæ og spiste direkte fra pizzabakken i elevatoren. Efterfølgende fortalte sikkerhedsvagten de pågældende beboere, hvad der var sket med deres pizza, mens buddet var på vej op med elevator.

Dominos har efterfølgende bekræftet, at de har fyret den unge medarbejder, som til daglig læser på universitetet. Han havde arbejdet hos kæden siden juli måned.

Jeff Kacmarek, som er marketingschef hos Dominos, kritiserer buddet for at give de andre medarbejdere et dårligt omdømme:

"Vi har tusindvis af hårdtarbejdende, gode bude, som arbejder for os hver dag og yder en fremragende service til vores kunder. Det er uheldigt, at denne særlige hændelse skader dem," siger Jeff Kacmarek til Mirror.

Jeff Kacmarek oplyser, at Dominos har underrettet myndighederne om hændelsen og gerne overdrager videooptagelserne, hvis der bliver brug for det.

Se optagelserne af pizzabuddet, som spiser topping i elevatoren, i videoen lige herunder.

Læs også

Mand kollapsede da han fik vild vurdering af sit ur i tv-program