Restaurantejer raser over dårlig anmeldelse på nettet: ‘Pludselig viste det etårige barn mig sit numsehul’

Emil Ryttergaard

380 uger siden

|

09/07/2017
En dårlig anmeldelse af en vegansk restaurant er gået viralt på nettet, da restaurantejeren ikke vil finde sig i, at en kunde kritiserede ejerens etårige barn - selvom at barnet ikke helt opførte sig, som man skulle tro.

Dagens topnyheder

Det er ingen dans på roser at være restaurantejer. 

Foruden at skulle tage højde for alverdens allergier og mere eller mindre åndssvage krav fra kunderne, så skal man også være klar til at lægge hovedet på blokken, da Gud og hver mand i dag kan være en sur anmelder på nettet.

Men for en vegansk restaurantejer i den amerikanske by Memphis i Tennessee blev en sur anmeldelse dråben, der fik bægeret til at eksplodere i tusind stumper og stykker, skriver Independent.

Kunden Chelsea Bartley besøgte Imagine Vegan Cafe, og efterlod en tostjernet anmeldelse på Google, der inkluderet en helt særlig intim oplevelse af restaurantejerenes børn. 

- Under mit besøg rendte en baby rundt på gulvet, spritnøgen, stod oppe på et af bordene med beskidte fødder og bøjede sig forover for at vise mig sig numsehul. Jeg vil ønske at jeg overdrev, skriver den chokerede bruger i sin anmeldelse. 

Men her stoppede den gakkede frokost slet ikke. 

- Et ældre barn kom også og begyndte at jodle og stirrede intenst på mig under mit måltid. Det var SÅ ubehageligt, skriver Chelsea Bartley, og kvitterer med to stjerner, da hun i øvrigt selv kunne ‘opvarme et lignende måltid derhjemme på den halve tid’, som hun påpeger til sidst i sin anmeldelse. 

Men den anmeldelse faldt bestemt ikke i god jord hos veganercafeens ejer, der ikke skulle have kritiseret sine børn for noget som helst. 

Ejerne af cafeen, Adam og Kristie Jeffrey har siden skrevet en hel perlerække af opslag på restaurantens Facebook-side, hvor forældrene forsvarede deres børn. 

- Jeg er snart klar til at skrive navne og tage billeder af alle dem, der giver os dårlige anmeldelser på grund af vores børn. Vi har hverken brug for eller lyst til at I skal være kunder hos os, skrev forældrene i et nu slettet opslag på Facebook. 

Men siden restauranten fik besøg af fødevareinspektionen, så har forældrene lige rettet lidt mere ind, og skruet lidt ned for raseriet. 

Efter fødevarekontrollen havde besøgt restauranten skruede de arrige forældre og restuarantejere lidt ned for charmen. Foto: Privat 

- Vores datter på 22 måneder er helt sikkert ikke klar over vores 'ingen sko, ingen ble, ingen trøje - ingen service'-politik, men det arbejder vi på, skriver forældrene i det seneste opslag på Facebook. 

Læs selv hele familiens opslag om episoden her: