Sørgende mor står foran sønnens gravsted - pludselig får hun et tegn på, at han stadig er hos hende

Skrevet af Ane Sørensen

04/04/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En britisk mor havde en rørende oplevelse, da hun besøgte sin søns gravsted i lørdags.

Dagens topnyheder

Den 1. april var det tre år siden, at britiske Marie Robinson mistede sin søn Jack. Den fireårige dreng fik en tumor i hjernen og døde tre måneder efter, at han havde fået den skæbnesvangre diagnose.

Marie Robinson havde en svær uge op til den triste årsdag for Jacks død og bad ham derfor om, at give hende et tegn på, at han stadig var hos hende.

Det skriver Mirror.

Foto: Facebook

- Tidligt lørdag morgen satte jeg mig ind i bilen og sagde højt: ‘Jack, vær sød at vise mor et tegn’ og tænkte, at jeg ville se ham, når jeg var færdig med at arbejde, siger Marie Robinson til Mirror.

Da Marie Robinson fik fri, blev hun overvældet af følelser, da hun gik hen på kirkegården og satte sig i græsset ved siden af Jacks gravsten. Pludselig kom en lille rødkælk flyvende og landede på Marie Robinsons fod.

- Han fløj hen og satte sig på en gravsten i nærheden, så jeg tog min telefon frem for at filme ham, mens han var tæt på mig, og han fløj hen og landede på min hånd, siger Marie Robinson.

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Efterfølgende delte Marie Robinson en video på Facebook, hvor hun fortalte om sin særlige oplevelse:

- Jeg fældede en tåre. Jeg så det som et tegn fra Jack, siger Marie Robinson i videoen, som er gået viralt med mere end 95.000 og mere end ni millioner afspilninger.

Jack efterlod sig udover forældrene en enægget tvillingebror og tre ældre søstre.

Se Marie Robinsons bevægende video lige herunder.

Amerikanske Kristina fik sig noget af en overraskelse, da hun pludselig så sin kæreste knæle ved hendes fars grav.