Spritbilistens mor grinede af ofrets familie i retten: Så tager dommeren hævn for familien

Skrevet af Nicolai Steinicke

17/12/2023
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Da de efterladte forklarede, hvilke konsekvenser spritkørslen havde haft for dem, begyndte spritbilistens mor at grine. Dette fik dommeren til at tage et usædvanligt skridt.

Dagens topnyheder

25-årige Amanda Kosal indrømmede, at hun var fuld under et frontalt sammenstød, hvor hendes bil pløjede ind i en anden, dræbte den 31-årige far til fem Jerome Zirker og sårede hans forlovede Brittany Johnson alvorligt.

Amanda fik 15 års fængsel for spritkørsel, men under retssagen var det stadig ikke hende, der vakte dommerens vrede.

Under høringen læste ofrets familie udtalelser op om konsekvenserne af ulykken. Premier Daily skriver, at Zirkers familie fortalte, hvordan faren til fems tragiske død ikke kun havde forårsaget sorg, men også kaos i deres liv. 

Dommeren hørte dog noget, der fik hende til at sætte sagen på pause: Amanda Kosals familie fnisede, da den anden familie læste udtalelsen.

Dommer Quana Lillard bemærkede, at latteren kom fra to af Amandas familiemedlemmer. En af dem var Donna, Amandas mor. Dommer Lillard blev rasende over opførslen, vendte sin opmærksomhed mod dem og kaldte dem klovne

“Hvem kan sidde her i et så tragisk øjeblik som dette og grine og smile, når nogen har mistet et familiemedlem... Hele tiden, hvor hr. Zirkers søster har snakket, har den klovn gjort det - og det er det, jeg kaldte hende, en klovn - sad der og smilede og lo,” sagde en rasende dommer Lillard.

Hun dømte derefter Amandas mor, Donna, til fængsel med den begrundelse, at hun ikke anede, hvordan hun skulle opføre sig.

Dommer Lillard sagde efterfølgende, at hvis nogle andre turde grine, ville de følge Amandas mor med i fængsel.

"Det er en domstol, og det er meget alvorlige forhold," forklarede hun til Amandas familie.

Herunder kan i se et klip fra retten.