Stor undersøgelse: Denne person drømmer din kæreste om at være utro med

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/06/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor undersøgelse blandt gifte par har afsløret, hvilken person, folk i faste forhold oftest fantaserer om at være utro med.

Dagens topnyheder

Har du på fornemmelsen, at din kæreste er vældig interesseret i din bedste ven? At din partner smiler ekstra meget til jeres sædvanlige kassemedarbejder? Eller at din ægtefælle har udviklet et uhyre tæt forhold til sin kollega?

En stor spørgeundersøgelse fra datingsiden Gleeden, der er et digitalt mødested for gifte personer, har for nylig afsløret, hvem folk i parforhold oftest fantaserer om at være utro med. Det skriver Someecards.com.

Og resultatet peger ikke på nogen af de ovenstående. Til gengæld kan du godt begyndte at holde et skarpt øje med din nabo.

For ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 8000 Gleeden-brugere, svarer hele 71 procent af mændene og 62 procent af kvinderne, at de har fantaseret om at være utro med deres nabo.

Og da undersøgelsen er foretaget blandt brugere af et utroskabs-site, har flere af de adspurgte da også indrømmet, at de har ført fantasien ud i livet.

Af de kvindelige adspurgte svarede hele 31 procent, at de havde gået hele vejen og været utro med naboen.

Af disse 31 procent var der i 60 procent af tilfældene tale om en engangs-oplevelse – altså et engangsknald.

Før du panikker og foreslår din partner, at I flytter på landet, hvor der er langt mellem naboerne, så bør du huske på, at de adspurgte i forvejen har en tendens til at søge forbudte seksuelle græsgange.

Er du tilmed udstyret med en dårliggående 81-årig nabo, er der nok heller ikke noget at frygte.

Men hvis hende inde til højre er miss bikinimodel 2016, eller ham inde til venstre hele tiden forveksles med Ryan Gosling… Hvem ved?