Teenager styrter i døden: Vidner filmer i 10 minutter uden at hjælpe den nødstedte dreng

Skrevet af Sol Stoffregen

22/09/2016
Screenshot: YouTube.
Screenshot: YouTube.
Han kæmpede til det sidste, mens forbipasserende tog plads for at optage den dramatiske episode.

Mest læste i dag

I ti minutter hænger en 19-årig dreng ud over kanten fra et højhus i Rusland, mens han prøver at komme op på taget igen. Men uden held. Pludselig mister teenageren sit greb og styrter ni etager ned. Han var dræbt på stedet, skriver det britiske medie The Sun.

Den tragiske episode i den russiske by Novy Urengoy blev optaget af flere forbipasserende, der tilsyneladende ikke havde travlt med at hjælpe den nødstedte teenager, men i stedet fokuserede på at filme hele forløbet. 

Siden da er flere videoer fra højhustragedien endt på YouTube. En video viser, hvordan drengen starter med at stå på taget og siden hænger ud over kanten for til sidst at falde i døden. 

Der hersker tvivl om, hvad teenageren lavede på taget. Nogle medier skriver, at han ville tage en selfie, mens andre hævder, at han enten ville skræmme sin kæreste eller begå selvmord.

Ifølge russiske lokale medier er den døde dreng blevet identificeret som Tamerlan A.