Toårig dreng skriger højt på restaurant - moderen er målløs, da hun ser tjenerens reaktion

Skrevet af Ane Sørensen

03/01/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Da moderen så, hvad hun gjorde ved hendes søn, var hun nødt til at sige noget.

Dagens topnyheder

Britiske Bonnie Beck tog for nylig sin toårige søn Roman med ud for at spise på en restaurant ved navn Beekeeper i byen Nottingham. Den 30-årige mor havde været ude at gå en tur sønnen, da de besluttede sig for at spise på den familievenlige restaurant. Men Roman var træt og utålmodig, mens de ventede på deres mad.

Det skriver Mirror.

- Jeg købte et stykke legetøj til ham i en automat, og vi malede lidt, for at holde ham underholdt. Men det virkede ikke, og da maden kom, nægtede han at spise. Jeg forsøgte at håndtere mit barn, som tydeligvis tror, at han er 15 år - slentrede rundt på pubben som om, han ejede den, siger Bonnie Beck.

Bonnie Beck svedte og havde lyst til at græde. Men pludselig fik hun hjælp fra en uventet side. Tjeneren Kelly bad nemlig Roman om at gøre hende en tjeneste:

- Hun satte ham ved et bord overfor mig, og hun viste ham, hvordan man folder servietter og putter dem ned i en krukke. Han elsker, når folk giver ham opmærksomhed, og han kunne godt lide, at han hjalp. Han kom over til mig og fortalte, hvad han lavede, fordi han var rigtig stolt, siger Bonnie Beck.

Bonnie Beck har skrevet et opslag på det sociale medie Facebook, hvor hun takker Kelly for den hjælpende hånd:

- Kelly gav mig en chance for faktisk at spise min middag uden, at den blev kold, eller jeg havde lyst til at græde. Hvis bare der var flere forstående og hjælpsomme mennesker som Kelly i verden. Hvis bare. Kelly - hvorend du er - tak. Du er en engel, skriver Bonnie Beck i opslaget.

Efterfølgende lykkedes det for Bonnie Beck at finde frem til Kelly og sige tak for hjælpen:

- Hun er en almindelig person i et almindeligt job, som hun klarer på en usædvanlig måde. Hun gjorde det ikke for at få noget ud af det. Hun brød sig bare oprigtigt om, at jeg så rigtig stresset ud, siger Bonnie Beck. 

Siden Bonnie Beck delte sit opslag den 30. december, er det gået viralt med mere end 4.000 reaktioner, 300 delinger og 200 kommentarer.

Du kan læse hele hendes opslag lige herunder.