Utrolig rekord: Verdens ældste nogensinde har givet sig til kende – se hans vilde alder

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/08/2016
Hvis oplysningerne viser sig at være sande, så kan indonesiske Mbah Gotho overlegent snuppe titlen som verdens ældste menneske – nogensinde.

Mest læste i dag

Titlen som verdenshistoriens ældste person har hidtil tilhørt den franske kvinde, Jeanne Calment, der i 1997 døde 122 år gammel.

Nu tyder meget dog på, at den afdøde rekordindehaver må give denne titel fra sig, efter at en indonesisk mand nu har afsløret sin helt vanvittige alder. Det skriver Metro.

Den (formodede) nye indehaver af rekorden hedder Mbah Gotho, og ifølge godkendte dokumenter har Gotho levet i utrolige 145 år!

Mbah Gotho har indtil nu levet de mange år udenfor offentlighedens søgelys, men nu er hans alder blevet afsløret. Det har fået indonesiske myndigheder til at undersøge en række fødselsdokumenter, og siden har man bekræftet, at den er god nok. Mbah Gotho er født 31. december 1870.

Den utrolig høje alder er dog ikke noget, der glæder Mbah Gotho – tværtimod. For spørger man den gamle mand selv, så er han efterhånden klar til at dø.

- Hvad jeg ønsker, er at dø. Mine børnebørn er alle uafhængige nu, fortalte den gamle mand i et interview med Liputan 6.

Samtidig fortæller han, at han har levet så længe, så han har overlevet alle sine 10 søskende, sine børn samt sine fire koner, hvortil den seneste døde for 28 år siden.

Nu har Mbah Gotho sine børnebørn tilbage, og én af disse har fortalt, at deres bedstefar bruger det meste af tiden på at lytte til radioen, da hans øjne er for dårlige til at se tv.

Om Mbah Gotho ender med at få den officielle titel som verdens ældste nogensinde, er dog ikke sikkert endnu. Først skal dokumenterne nemlig bekræftes af uafhængige eksperter.

Tidligere har mange forsøgt at tilegne sig den famøse titel – blandt andet en påstået 171-årig fra Nigeria og en 163-årig fra Etiopien. Dog uden held.

På spørgsmålet om hvad hemmeligheden bag et langt liv er, svarede Mbah Gotho:

- Hemmeligheden er bare tålmodighed.

I videoen herunder kan du se den ældre herre i sit hjem.

 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: