Veronica fik et stort chok, da hun så sønnens skolefoto

Skrevet af Nicolai Steinicke

25/12/2023
Foto: Photomic
Foto: Photomic
Et af højdepunkterne i et skoleår er, når klassen tager årets skolefoto. For de fleste er det et glædeligt minde, som man kan kigge tilbage på, mange år senere.

Dagens topnyheder

Men sådan er det ikke for alle. For nogle år siden, var det tid til skolefoto på en svensk skole i Varberg, i det sydvestlige Sverige.

Veronica Appelgren var mildest talt sur og ked af det, da hendes søn kom hjem med årets billede. 

Hun er mor til Elis, som har cerebral parese og sidder i kørestole på grund af sygdommen.

“Jeg var både ked af det, vred, chokeret og sur på samme tid,” forklarer Veronica Appelgren, til det svenske nyhedsmedie SVT.

Hendens søn havde længe set frem til den dag, hvor klassen ville blive fotograferet. Han havde brugt lang tid på, at beslutte sig, for hvilket tøj han skulle have på.

Da han kom hjem fra skole den dag, ville han ikke svare sin mor, da hun spurgte, hvem han havde siddet ved siden af på billedet.

Da Veronica så billedet, indså hun, hvorfor Elis ikke ville svare hende. Han var blevet placereret helt ude i siden af billedet, ikke sammen med resten af klassen, men ved siden af sin lærer.

Veronica er opsat på at bruge hændelsen som noget, vi bør lære af. Derfor delte hun billedet på sociale medier.

“Mit budskab er, at vi skal være opmærksomme på, at sådanne ting også sker i dag, selvom der tales så meget om inklusion. Jeg skriver dette, så der kan komme en dialog, der resulterer i noget godt,” fortalte hun SVT.

“Når det kan ske i skolen, er det ikke så mærkeligt, at eksklusion også sker andre steder i samfundet.

I kølvandet på hændelsen, gik både skolen og firmaet, der tog billedet, med til at fotoet skulle tages om. Et billede hvor Elis ikke sad væk fra de andre elever.