Rapport: Danske landmænd blev uvidende udsat for kræftrisiko i årtier

Skrevet af Jesper Larsen

09/04/2015
Tusindvis af danske landmænd har i årtier uvidende brugt et sprøjtemiddel, der nu kædes sammen med lymfeknudekræft.

Dagens topnyheder

Tusindvis af danske landmænd har uvidende været udsat for mulige kræftfremkaldende stoffer i årtier, når de har brugt sprøjtemidlet 'Roundup' på deres marker. 

Det er konklusionen på en rapport fra afdelingen for kræftforskning i WHO, der har undersøgt en lang række rapporter om mulige skadevirkninger ved brug af det udbredte ukrudtsmiddel. 

Læs også: Sprøjtegift kan gøre leg på græsplænen farlig

Hovedingrediensen i Roundup er glyfosat, og det er det kemikalie, som forskerne nu konkluderer som værende 'muligt kræftfremkaldende'.

Selvom Roundup også er udbredt blandt danske haveejere, så er det hovedsageligt ved brug af kemikaliet i en industriel skala, at der er risiko for at blive udsat for kræftfremkaldende partikler, der ifølge rapporten giver en forhøjet risiko for at udvikle især lymfeknudekræft.

Roundup er verdens mest solgte sprøjtemiddel, og i Danmark vurderes det, at det bliver sprøjtet på 10 procent af vores kornmarker og op mod 25 procent af rapsmarkerne.

Rapporten understreger, at der er begrænset bevis for sammenhængen mellem brugen af glyfosat og kræft hos mennesker, men fordi der er fundet beviser for en sammenhæng mellem glyfosat og kræfttumorer hos mus og rotter, samt indikationer på at man risikerer celleforandringer, hvis man bliver udsat for glyfosat, har WHO valgt at komme med advarslen. 

Læs også: Din te er fyldt med insekt- og svampegift

Rapporten fra WHO fik firmaet bag Roundup, Monsanto, til at kræve rapporten trukket tilbage omgående, da de ikke mener, forskningen er sket på et objektivt grundlag. 

Men det at Monsanto så hurtigt går ud og kritiserer forskningen er ikke ensbetydende med, at konklusionen om en 'mulig' kræftrisiko ikke passer. Det fortæller Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, og som gennem flere år har forsket i erhverv med kræftrisiko og miljø. 

- Det er ikke usædvanligt, at industrien angriber forskning, når de føler sig går for nær. I dette tilfælde kan man næsten kalde det forventeligt, når der er så store økonomiske interesser på spil, siger Johnni Hansen, og kalder anklager om at WHO skulle være uredelige for ærgerlige. 

- Kræftforskningen under WHO er så uafhængig, som den kan blive. Alt er veltilrettelagt og gennemskueligt, og de har formodentlig haft adgang til forskningen løbende, så de ved selvsyn kunne konstatere, at der intet fordækt er ved forskningen, siger Johnni Hansen