Dansk mand dømt i omstridt sag: Så meget koster det at se en ulovlig downloadet film

Emil Ryttergaard

412 uger siden

|

26/11/2016
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Manden mente, at erstatningen skulle holdes op i mod en biografbillet, men det mente retten ikke.

Dagens topnyheder

Hvad skal en film koste? Det spørgsmål er jo værd at spørge om, når prisen på film kan være meget forskellig. 

En dvd med en ny film koster 150 kroner, mens en biografbillet koster mellem 80 og 110 kroner, afhængig af film og tidspunkt. 

Men en ulovlig downloadet film koster i udgangspunktet 0 kroner - altså lige indtil man bliver opdaget, som en dansk mand gjorde, da han via en ulovlig download så filmen ‘Automata,’ med stjerner som Birgitte Hjort Sørensen og Antonio Banderas i hovedrollerne.

Den pris løber nu op i svimlende 6.560 kroner, har retten afgjort, at filmselskabet skal have tilbage i kassen, da manden havde downloadet og set filmen ulovligt, skriver Berlingske

Intensiv jagt på ulovlige download af film 
Advokat og anklager i sagenJeppe Brogaard Clausen fra Njor Law Firm betragter dommen som en klar sejr: 

- Det er en bekræftelse af at det koster at bruge de her rettigheder uden samtykke, og henviser til filmselskabets rettigheder over filmen, som er blevet brudt i den ulovlige deling af filmen.

Manden mente ellers, at erstatningen skulle udgøre det samme beløb som en dvd eller tur i biffen, da han erkendte at han havde set filmen alene. 

Men da han ikke mødte op i retten og forsvarede sig foran dommeren, blev straffen markant hårdere. 

Advokatfirmaer har den seneste tid intensiveret jagten på ulovlige film på nettet, og sender ofte breve ud, hvor de beder folk betale 1.500 kroner, hvis de har beviser mod ulovlig download af film.

Men med denne dom in mente, vil Jeppe Brogaard Clausen ikke afvise, at ulovlig download af film kan koste væsentligt mere fremover:

- De forlig, vi har sendt ud hidtil, har været væsentligt lavere, end hvad det koster, hvis man skal have en sag gennem retten. Det kunne godt have en afsmittende effekt, siger advokaten.