Panik blandt fynske hundeejere: Ukendt gerningsmand forgifter hunde med torskerogn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/03/2018
Onsdag aften døde en hund i Munkebo efter at have spist forgiftet torskerogn. Nu forlyder det, at en borger bevidst har taget livet af flere hunde ved hjælp af gift.

Mest læste i dag

En stemning af både vrede og frygt har spredt sig i den fynske by Munkebo, efter en hundeejer onsdag aften mistede sin hund, Paco.

En uge forinden havde Paco under en gåtur fundet noget torskerogn, som den havde spist. Efterfølgende blev hunden alvorligt syg og måtte til dyrlæge, hvor man hurtigt kunne fastslå, at Paco havde indtaget gift. Det skriver Fyens.dk.

Efter at have kæmpet en uge døde Paco i går af forgiftningen, og nu er ejeren sikker på, at giften stammer fra den efterladte torskerogn.

Nyheden om hundens død blev efterfølgende annonceret af ejeren på Facebook, hvor den tragiske besked har udløst en lavine af vrede reaktioner. Eftersignede er det nemlig ikke første gang, at en hund er død i Munkebo efter at have indtaget gift.

Hos Fyns Hundeklub har formand, Morten Snedker på klubbens Facebook-side startet en indsamling, der skal hjælpe med at betalte for Pacos dyrelægeregning, der er løbet op i over 40.000 kroner.

Samtidig slår Morten Snedker fast, at Paco ikke er den eneste hund i byen, der bevidst er blevet forgiftet.

- Jeg ved med sikkerhed, at der er andre hunde i Munkebo, der er døde på grund af forgiftning, lyder det fra formanden, der også selv er blevet advaret af andre i området.

- Og jeg har selv oplevet, da jeg besøgte hundeejere i Munkebo og ville gå tur i området med min hund, at jeg blev advaret: ‘Nu må du ikke lade den snuse i skoven’. Risikoen for forgiftning i netop det område er noget, hundejere i Munkebo bare ved, lyder det fra Morten Snedker til Fyens.dk.

Udover frygten for at få sin hund forgiftet, så har sagen også skabt stor vrede i den fynske by - ikke mindst fordi flere har givet udtryk for, at de ved, hvem der er, der bevidst lægger forgiftet mad ud i naturen.

Det bekræfter Morten Snedker, der fortæller, at oplysningerne kommer fra flere lokale, der har boet i Munkebo i mange år. Ligeledes har vedkommende eftersigende tidligere været sigtet i en forgiftningssag.

Ud fra de mange vrede og bekymrede kommentarspor på Facebook, forlyder det også, at politiet udemærket ved, hvem der står bag, men ikke kan foretage sig noget i sagen, før der foreligger konkrete beviser.

Det er dog ikke kun hunde, som eftersignede er døde af forgiftning i området. Sidste år blev flere katte nemlig også fundet døde i Munkebo efter at have indtaget gift, og i byen er det mange steder opfattelsen, at rigtig mange katte såvel som hunde over de senere år er blevet forsøgt forgiftet.

Hos politiet bekræfter man, at der tidligere har figureret anmeldelser om forgiftede katte, men at man ikke er i stand til at gøre noget ved sagen endnu.

- Vi har de seneste cirka tre år modtaget fire-fem anmeldelser om forgiftede katte, men ingen af dem indeholdt oplysninger nok til, at vi kunne efterforske. Der har ingen anmeldelser været om hunde, lyder det fra politikommissær hos Fyns Politi, Per Sterobo, til Fyens.dk.

Samtidig opfordrer han folk i Munkebo, der måtte vide noget konkret, om at stå frem. Han understreger dog, at politiet kun ønsker informationer om førstehåndskendskab til sagen, da der allerde nu florerer adskillige rygter.

Populære hunderacer

Golden Retriever - Retrieveren er en imødekommende og tillidsfuld hund, som er meget loyal over for sin familie. Golden Retriever er glad for børn, venlig mod andre hunde, glimrende selskabshund og jagthund.

Schæferhund - Det er den perfekt vagt og politihund. En Schæferhund er både god at træne med og så er den rigtig god med børn. Læs alt om den tyske Schæferhund her.

Bomuldshund - Lær alt om den allergivenlige hund og dens spændende historie. Den lille bomuldshund er blevet en af danskernes foretrukne hunderacer og det er ikke svært at se hvorfor.