Politiet ved endnu ikke, hvorfor en 22-årig mand har været udsat for et knivstikkeri på en parkeringsplads i Vallensbæk.
Lige nu læser andre
Den blodige episode har fundet sted i Vejlegårdsparken i Vallensbæk, og Politiet fik anmeldelsen kl. 03.25. Det skriver Ekstra Bladet.
– Vi finder en ung mand, der er stukket i låret, og der er kraftig blødning, fortæller vagtchefen hos Vestegnens Politi, Jeff Nielsen til Ekstra Bladet.
Efterfølgende blev manden bragt til Rigshospitalet i København, hvor han nu er uden for livsfare.
Læs også
Politiet er på bar bund i forhold til, hvad der ligger bag knivstikkeriet.
– Umiddelbart er det ikke meget, vi får ud af ham, siger vagtchefen.
Ifølge avisen kom anmeldelsen ind via 112, men og der er ikke set nogen gerningsmand i området.
Der har dog været flere personer på stedet.
Ifølge Ekstra Bladets fotograf på stedet kan man se blodspor over 30-40 meter fra en opgang og over til en parkeringsplads.