Lige nu læser andre
Oscar Portillo var præcist seks år gammel, da hans far blev fundet myrdet i Honduras, hvor han var blevet sendt hjem til af myndighederne.
Seksårs fødselsdagen var dermed noget nært det værste minde, han har med sig videre, men som om, det ikke var nok, har skolen afholdt drengen fra at deltage i de årlige far-barn-dage, som bliver afholdt og arrangeret som et morgenmadsarrangement på skolen i Florida, hvor Oscar og hans mor bor.
Mor Lisa synes, det var for meget og kontaktede derfor det lokale politi i Miami for at høre, om de ville hjælpe hende med en overraskelse; at dukke op som stedfortrædere for den far, Oscar aldrig får igen.
Fire raske betjente troppede op og fulgte drengen rundt under hele arrangementet.
Læs også
De skrev endda under på en kontrakt, skolen laver til fædre, som dermed lover at passe på en given elev og gøre alt for, at barnet kommer godt igennem skoletiden.

– Det var den bedste dag i hans liv, skrev moderen, Lisa Portillo efterfølgende på sin facebookvæg, hvor hun også takker politiet mange gange.

Videoen af Oscar og hans helte er sidenhen gået viralt på flere facebooksider, hvor brugere sender positive kommentarer i betjentenes retning.