To betjente var ved at blive kørt ned, da en bilist nægtede at lade sig standse.
Lige nu læser andre
Hvad der skulle have været en rutine-standsning endte som et sandt drama, da to betjente øjnede en mistænkelig bil i Vissenbjerg på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.
Tirsdag klokken 01.43 blev blev en hundepatrulje, der kørte rundt i Vissenbjerg, opmærksom på en bil, som betjentene hurtigt blev enige om at bringe til standsning. Føreren nægtede dog at stoppe bilen, der senere skulle vise sig at være stjålet, og kørte derfor hurtigt derfra med politiet i hælene
Ved Damlavet syd for Vissenbjerg blev bilen igen forsøgt standset – denne gang ved anvendelse af ‘Stop-sticks’, der også er kendt som en sømmåtte.
Bilen standsede da også efter få meter, men pludselig bakkede bilisten mod de to politibetjente, der måtte springe for ikke at blive påkørt.
Herefter vendte bilen for at køre fra stedet, og det betød, at bilisten satte kurs direkte mod den ene politibetjent, der igen måtte springe for ikke at blive påkørt. Betjenten følte sig derfor nødsaget til at afgive tre skud mod bilens dæk.
Læs også
Bilen fortsatte sin kørsel mod Vissenbjerg, men efter en-to kilometer påkørte den et hegn og en tavle, inden den tilsidst standsede op. Her kunne politiet endelig pågribe føreren, der klokken 02.06 lod sig anholde uden yderligere dramatik.
Føreren af bilen vil blive sigtet for vold mod tjenestemand, brugstyveri af bil og kørsel under påvirkning af medicin/stoffer samt en række overtrædelser af færdselsloven.