Lige nu læser andre
Alvaro Morata kunne dårligt have fået en mere uheldig begyndelse i Juventus.
Den 21-årige spanske angriber skiftede lørdag til de italienske mestre fra Real Madrid, men allerede mandag blev han skadet i sit ene knæ. Tirsdag kom skadesprognosen fra Juventus.
– Han forventes tilbage om 50 dage, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Den italienske Serie A begynder om lidt over en måned, og dermed kommer Alvaro Morata ikke med i begyndelsen af den nationale sæson.
Læs også
Angriberen kan håbe på at være klar, når Champions League-gruppespillet bliver indledt midt i september.
Alvaro Morata var næppe tiltænkt en rolle som førstevalg i Juventus-angrebet med det samme.
I sidste sæson scorede duoen Carlos Tévez og Fernando Llorente henholdsvis 19 og 16 mål i Serie A.
/ritzau/