Forside Nyheder Norge sender kampvogne og knap 200 soldater til Letland

Norge sender kampvogne og knap 200 soldater til Letland

Norge sender kampvogne og knap 200 soldater til Letland

Lige nu læser andre

Norge sender kampvogne og 190 soldater til Letland nær grænsen til Rusland, der i stigende grad kritiseres for sin rolle i konflikten i det østlige Ukraine.

Landets forsvarsminister understreger imidlertid, at nordmændene på ingen måde søger nogen konfrontation med russerne.

– Det er vigtigt at understrege, at dette er en øvelse. Det er ikke et indspil i konflikten mellem Ukraine og Rusland, siger forsvarsminister Ine Eriksen Søreide til den norske avis VG.

– Samtidig er det et svar på, at Nato har bedt sine medlemmer om at skabe tryghed hos allierede ved at øge aktiviteterne i Baltikum, siger hun.

Læs også

Øvelsen skal efter planen vare i nærheden af to måneder og afsluttes i slutningen af november.

Overfor avisen Dagbladet understreger forsvarsministeren, at soldaterne ikke kan sættes ind i egentlige operationer.

– Telemark-bataljonen skal ind i Natos reaktionsstyrke næste år og må derfor trænes. Der er også fuld konsensus i Nato om at optrappe denne type øvelser, nu hvor operationstempoet er gået ned i Afghanistan, siger hun.

Der er tale om særdeles professionelle soldater, hvor mange har stor erfaring fra krigen i Afghanistan. Flere af dem har været udstationeret næsten uafbrudt de seneste 10 år.

– Telemark-bataljonen består af højt kvalificerede soldater og officerer, som har stor oversøisk erfaring. De er veluddannede og har gentagne gange vist, at de er i stand til at løse missioner, siger forsvarsministeren til VG.

/ritzau/NTB

Læs også

Ads by MGDK