Forside Nyheder James Bond skurk er død

James Bond skurk er død

James Bond skurk er død

Lige nu læser andre

Den amerikanske skuespiller Richard Kiel, der blev berømt som den tårnhøje skurk Jaws i to James Bond-film, døde onsdag eftermiddag på et hospital i Fresno i Californien bare tre dage før sin 75-års fødselsdag.

Det skriver Hollywood-hjemmesiden TMZ.

Det ældre biografpublikum vil huske Kiel ham som den enorme skurk i "The Spy Who Loved Me" og "Moonraker" med Roger Moore i rollen som den hemmelige britiske spion. Det yngre publikum kender bedst Kiel fra rollen som golftilskuer i filmen "Happy Gilmore"

Kiel led af den sjældne sygdom akromegali, der kommer til udtryk i en usædvanlig voldsom kropsvækst og var årsag til hans karakteristiske fremtoning.

Læs også

Han ragede 2,18 meter i højden og udstyret med et tandsæt af stål i rollen som Jaws blev han så elsket af de, der så "The Spy That Loved Me", at instruktøren valgte at gøre karakteren mere sympatisk i den opfølgende James Bond-film.

Før han slog sit navn fast i Bond-filmene i midten af 1970'erne, havde Kiels største rolle været i fængselsfilmen "The Longest Yard" med Burt Reynolds i hovedrollen.

Kiel stod selv øverst på en filmplakat allerede i 1962 i "Eegah", men den huskes kun for at være blandt favoritterne i de kredse, der hylder usædvanligt dårlige film.

Richard Kiel medvirkende i flere tv-serier og udgav i 2002 selvbiografien "Making It Big in the Movies.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK