Forside Nyheder Real Madrid er klar til muligt pokalbrag efter storsejr

Real Madrid er klar til muligt pokalbrag efter storsejr

Real Madrid er klar til muligt pokalbrag efter storsejr

Lige nu læser andre

Real Madrid satte lørdag ny rekord ved at vinde sin 16. betydende kamp på stribe, og tirsdag aften fortsatte Champions League-mesteren ud af vindersporet.

Klubben indløste adgang til 1/8-finalerne i den spanske pokalturnering, Copa Del Rey, med en hjemmesejr på 5-0 over UE Cornellá fra Segunda Division B, den tredjebedste række.

Efter sejren på 4-1 i den første kamp på udebane går Real videre med sammenlagt 9-1.

I næste runde kommer Real formentlig på en noget sværere opgave mod lokalrivalen Atlético Madrid, hvis sidstnævnte ellers vinder sit dobbeltmøde mod CE L’Hospitalet i fjerde runde.

Læs også

Topscoreren for sommerens VM-slutrunde, colombianeren James Rodriguez, førte an med målene til 1-0 og 3-0 i første halvleg, hvor også Isco kom på tavlen.

Efter pausen scorede Javier Hernández og Jese Rodriguez de sidste mål.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK