Forside Nyheder DCU-sportschef: Danske talenter klarer sig uden Riis

DCU-sportschef: Danske talenter klarer sig uden Riis

DCU-sportschef: Danske talenter klarer sig uden Riis

Lige nu læser andre

Det er et stykke tid siden, at Bjarne Riis har kælet for de danske cykeltalenter og givet dem en reel chance på cykelholdet Tinkoff-Saxo.

Derfor får det ikke betydning for udviklingen af danske cykelspirer, om Bjarne Riis er manager for holdet eller ej, mener Lars Bonde, sportschef i Danmarks Cykle Union (DCU).

– Der er ingen tvivl om, at hvis vi kigger længere tilbage, så har han skelet til danske ryttere og haft en speciel forkærlighed for danske ryttere.

– Men i den seneste tid har det ikke været noget, man kunne regne med. Det har han også selv sagt, siger Lars Bonde.

Læs også

Sportschefen nævner også, at der i de sidste års Tour-trupper ikke har været skelet til de danske ryttere, selv om der har været en dansk sponsor, mange danske ryttere og en dansk manager på holdet.

Lars Bonde understreger i samme forbindelse, at de danske ryttere “nok skal klare sig” på trods af, at Bjarne Riis nu er færdig på det cykelhold, han selv etablerede og var ejer af i mange år, inden han i december 2013 solgte holdet til russeren Oleg Tinkov.

Det er i en pressemeddelelse, at det søndag aften oplyses, at Bjarne Riis er færdig som manager for Tinkoff-Saxo. Det er sket efter gensidig aftale, lyder det i meddelelsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK