Forside Nyheder Drillo i krig med forbund: Jeg blev fyret

Drillo i krig med forbund: Jeg blev fyret

Drillo i krig med forbund: Jeg blev fyret

Lige nu læser andre

Bedste venner er de næppe i øjeblikket – den tidligere norske landstræner Egil “Drillo” Olsen og Norges fodboldforbund (NFF).

Drillo vil ikke finde sig i NFF’s formulering om, at han tidligere på året selv gik af som landstræner. Drillo mener, at det var en fyring.

– Når jeg i udgangspunktet er blevet fyret – efter min mening på en uværdig måde – så finder jeg mig ikke i, at man lader som om, at jeg er gået frivilligt.

– Havde NFF gået med til, at jeg havde fået sparket, havde sagen sandsynligvis været død fra min side, siger Drillo til VG.

Læs også

Eks-landstræneren, som er blevet erstattet af Per-Mathias Høgmo, er klar til at hive forbundet i retten, men Drillo afviser, at der er økonomiske grunde til det.

– Penge betyder nul komma nul for mig i denne sammenhæng. Jeg håber inderligt, at det ikke ender i retten, siger Drillo.

NFF vil ikke udtale sig til medierne om sagen, siger forbundet til VG. Drillo blev fyret – eller gik selv af – som landstræner 26. september.

Ifølge Drillo har han som bevis en sms fra NFF-boss Nils Johan Semb. I beskeden skulle der ifølge Drillo tydeligt stå, at der er tale om en fyring.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK