Forside Nyheder Bayern München forlænger med forsvarsprofil

Bayern München forlænger med forsvarsprofil

Bayern München forlænger med forsvarsprofil

Lige nu læser andre

FC Bayern München og Jerome Boateng fortsætter det succesrige samarbejde.

Den tyske landsholdsspiller har forlænget sin kontrakt med yderligere tre år, så den udløber i sommeren 2018.

– Jerome har gennemgået en fin udvikling hos os, og han hører til blandt de vigtige spillere i FC Bayern, siger bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, til klubbens hjemmeside.

25-årige Jerome Boateng, der har ghanesiske rødder, kom i sommeren 2011 til Bayern München fra Manchester City.

Læs også

I sidste sæson var han med til at vinde det tyske mesterskab og pokalturneringen samt Champions League.

– FC Bayern er en af de helt store klubber på verdensplan. Det gør mig ikke kun glad at spille her, det er en ære, siger Jerome Boateng.

– Jeg vil opnå meget med vores hold i de kommende år, siger forsvarsspilleren.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK