Forside Nyheder Tidligere cykelverdensmester får to års dopingstraf

Tidligere cykelverdensmester får to års dopingstraf

Tidligere cykelverdensmester får to års dopingstraf

Lige nu læser andre

Den italienske cykelrytter Alessandro Ballan er fredag blevet idømt to års karantæne for overtrædelse af antidopingreglerne.

Ballan, der vandt VM på landevej i 2008, er én af en lang række ryttere, der har været under efterforskning i den såkaldte Mantova-sag, hvor også danske Michael Rasmussen har været indblandet.

Da sagen kom frem første gang i 2010, blev Ballan udelukket af sit hold, BMC, men blev senere taget til nåde.

I november kom det frem, at den italienske olympiske komité (Coni) gik efter at få den 34-årige klassikerekspert spærret i to år.

Læs også

Ballan fortalte torsdag under en høring, at han havde taget et forbudt stof for at kurere en sygdom.

Blandt Ballans øvrige topresultater kan nævnes sejren i Flandern Rundt i 2007 og en etapesejr i Spanien Rundt året efter.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK