Forside Nyheder Trafikken glider igen på nordjysk motorvej efter uheld

Trafikken glider igen på nordjysk motorvej efter uheld

Trafikken glider igen på nordjysk motorvej efter uheld

Tre biler var tidligt mandag morgen involveret i et trafikuheld på Frederikshavn-motorvejen E45 ved Hjallerup.

Motorvejen blev derfor spærret i retningen mod Sæby, men ved 9-tiden mandag er der igen åbnet for trafikken, oplyser Nordjyllands Politi.

– Vi har fået ryddet op på stedet, og trafikken glider nu igen, siger vagtchef Poul Badsberg til Ritzau.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade.

– Der er vist én, som er kørt på sygehuset, men det er ikke noget alvorligt, siger vagtchefen.

Uheldet skabte problemer for morgentrafikken, og rådet fra politiet lyder: Kør forsigtigt og hold afstand.

– De tre biler forulykkede på grund af det glatte føre, så vi opfordrer folk til at tage deres forholdsregler, når der ligger sne på vejene, siger Poul Badsberg.

/ritzau/

Ads by MGDK