Forside Nyheder FC Midtjylland opruster med Francis Dickoh

FC Midtjylland opruster med Francis Dickoh

FC Midtjylland opruster med Francis Dickoh

Lige nu læser andre

Superligaklubben FC Midtjylland har forstærket sig med den tidligere Farum-forsvarsspiller Francis Dickoh.

Den dansk-ghanesiske spiller prøvetrænede i sommer hos den midtjyske klub. Det blev i første omgang ikke til mere end et kort visit, men 31-årige Dickoh efterlod et godt indtryk, og det har nu kastet en seks måneder lang kontrakt af sig.

– Vi er glade for, at vi kan tilknytte Dickoh til truppen, fordi vi kan se, at vi i det centrale forsvar er lidt sårbare. Francis efterlod et rigtigt godt indtryk, da han var her i efteråret, siger FC Midtjyllands cheftræner Glen Riddersholm i en pressemeddelelse.

– Han er et menneske, der deler de værdier, vi har i forhold at være meget professionelle på banen, men han er i særdeleshed et menneske med gode værdier uden for banen, og det er nogle af de ting, der er vigtige, hvis man skal træde ind i truppen i FC Midtjylland.

Læs også

Francis Dickoh har 13 landskampe for Ghana på kontoen. Midterforsvareren spilledes senest i belgiske Cercle Brugge, som han var med til at spille i pokalfinalen forrige sæson.

Han har tidligere optrådt for hollandske Utrecht, skotske Hibernian og græske Aris Thessaloniki.

FC Midtjylland overvintrer på førstepladsen i Superligaen og fire point ned til AaB på andenpladsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK