Forside Nyheder Vittinghus taber finalen ved German Open

Vittinghus taber finalen ved German Open

Vittinghus taber finalen ved German Open

Lige nu læser andre

Efter at have spillet et fremragende German Open kunne den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus ikke sætte prikken over i'et med en finalesejr.

I finalen viste den useedede inder Arvind Bhat sig for stærk med en sejr på 24-22, 19-21, 21-11. Bhat rangerer ellers blot som nummer 87 i verden, mens Vittinghus ligger nummer 25.

Danskeren havde alle muligheder for at vinde første sæt, men han greb ikke chancerne. Midtvejs i sættet fik han et forspring på fire point, men alligevel blev det spændende til sidst.

Vittinghus fik to sætbolde ved 20-18 og yderligere to af slagsen ved 21-20 og 22-21, men inderen afværgede alle fire og sikrede sig selv sættet 24-22 på sin første sætbold.

Læs også

Det var et godt rygstød for Bhat inden andet sæt. Her fik Vittinghus ikke rigtig fat fra starten, og han haltede et stykke efter, indtil Bhat lå i klar vinderposition ved stillingen 17-12.

Men så indledte Vittinghus et fremragende comeback trods smerter i ryggen. Han vandt ni ud af de næste 11 point til sætsejr på 21-19.

I afgørende sæt kom danskeren på 8-5, men så bragte inderen sig foran 10-8 efter fem point på stribe.

Herfra slap han ikke grebet om kampen. Han spillede sig frem til ni matchbolde ved stillingen 20-11 og udnyttede den første.

Danskeren var formentlig hæmmet af sin rygskade og mistede hurtigt modet i tredje sæt.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK