Forside Nyheder Wozniacki slider sig videre ved Indian Wells

Wozniacki slider sig videre ved Indian Wells

Wozniacki slider sig videre ved Indian Wells

Lige nu læser andre

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er klar til fjerde runde ved den stærkt besatte WTA-turnering i Indian Wells, hvor hun nåede finalen sidste år.

I tredje runde slog hun verdens nummer 64 Yaroslava Shvedova fra Kasakhstan med cifrene 7-6 (9-7), 3-6, 6-1.

Wozniacki leverede en svingende præstation, men var dog modstanderen overlegen i det afgørende sæt.

Danskeren fik en svag start på kampen, da hun allerede blev brudt i sit første serveparti. Omvendt lagde Shvedova godt ud i egen serv og kom foran 4-2 uden de store vanskeligheder.

Læs også

Først ved stillingen 3-4 fik danskeren en chance i modstanderens serv, og hun greb den prompte og udlignede til 4-4, hvorefter spillerne fulgtes ad til 6-6.

I første sæts tiebreak reddede Wozniacki to sætbolde med et vinderslag og en dobbeltfejl fra modstanderen, og danskeren udnyttede selv sin første sætbold til 9-7.

Det gjorde dog blot Shvedova mere motiveret fra starten af andet sæt, hvor hun brød to gange og kom foran med 4-0. Wozniacki fulgte op med at bryde to gange til 3-4 – blot for at tabe de næste partier til sættab 3-6.

Danskeren satte sig til gengæld igennem fra begyndelsen af det afgørende sæt, og modstanderen virkede tappet for kræfter. Det blev et ensidigt sæt, som Wozniacki vandt 6-1.

I turneringens fjerde runde skal Wozniacki møde enten den syvendeseedede Jelena Jankovic fra Serbien eller Magdalena Rybarikova fra Slovakiet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK