Lige nu læser andre
På mange arbejdspladser og skoler er vi så heldige, at der serveres frisk og veltillavet mad hver dag. Det betyder, at vi slipper for kedelige og halvlunkne leverpostejsmadder med en gulerod som det sunde tilbehør.
Men det betyder også, at vi får alt for mange kalorier indenbords, hvis ikke vi er omhyggelige med at vælge, hvad vi putter på tallerkenen. Så selvom leverpostejsmaden er kedelig, så har den trods alt den fordel, at den mætter dig, uden at du tager på, fordi du ikke kan stoppe med at spise af den lækre frokost.
På KK.no fortæller Jeanette Roede, der er kostvejleder, hvilke fælder på frokostbuffeten, du bør gå udenom, hvis du gerne vil holde vægten. Fx råder hun til, at du springer den varme ret over, hvis I også får varm mad til aften.
– Det er godt at have i baghovedet, at det er frokost, du skal spise og ikke middag. Der er ikke noget i vejen med at spise karbonader, kartofler eller pasta, men det bliver for meget, hvis du både spiser det til frokost og til aftensmad mange dage om ugen, siger hun til KK.no.
Læs også
Sådan sammensætter du den sundeste frokost. Se mere på Femina.dk
Pas på de sunde salater
Salatbaren kan trods sit sunde ydre sagtens snyde dig. Især hvis den byder på tilbehør som fx croutoner eller blandede salater, der er fyldt med dressing.
– Croutoner, dressinger og oste er frygteligt energirige, så hvis du insisterer på at spise det, så bør du begrænse dig, siger hun.
Se, hvor mange kalorier din frokost helt optimalt bør indeholde, på Femina.dk
Kagerne er ulideligt fristende
Ud over at du skal passe på de mange ekstra tilbud, der er ud over en almindelig rugbrødsmad på buffeten, så vær også forsigtig med de søde fristelser.
– Kantinerne har også ofte boller, kager eller småkager, som du måske ikke havde tænkt, du skulle have, men som du ender med at spise, fordi det bliver for fristende. Jeg tror, det er mange som brænder sig på det store udvalg og forsyner sig med mad, de egentlig ikke ville have spist hvis de havde smurt sig en madpakke hjemmefra, siger Jeanette Roede.
Lisbeth Madsen,NewsDesk Aller Media.