Forside Nyheder Soloulykke: Mand omkommer efter påkørsel af vejtræ

Soloulykke: Mand omkommer efter påkørsel af vejtræ

Soloulykke: Mand omkommer efter påkørsel af vejtræ

Lige nu læser andre

En 54-årig mand er torsdag formiddag afgået ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig i forbindelse med en færdselsulykke onsdag eftermiddag omkring klokken 14.

Nær den nordjyske by Dronninglund påkørte manden et vejtræ.

Det siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen til Ritzau.

– Der er tale om et solouheld.

Læs også

– Det er en mand, som kører ad Geråvej i sydøstlig retning. Af ukendte årsager får personbilen det ene hjul ud i rabatten i en blød højrekurve, og herefter kører han ind i et vejtræ, siger vagtchefen.

Efter ulykken blev manden kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital, men her var man ikke i stand til at redde mandens liv.

Vejens beskaffenhed har ikke været årsag til soloulykke, oplyser Per Vagn Nielsen.

– Vejen drejer svagt mod højre, men der er ikke forhold på vejen, som har haft indflydelse på ulykken, siger han.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK