Lige nu læser andre
Syd- og Sønderjyllands Politi leder lige nu efter en 46-årig hjerneskadet mand, der her til morgen er forsvundet fra en institution i Marstrup ved Haderslev i Sønderjylland.
Manden er 183 centimeter høj og har sort hår og brune øjne. Da han forsvandt, var han iført en mørk vinterjakke, og han bærer et metalskilt omkring halsen, hvor der står et telefonnummer til den institution, han bor på.
Politiet er først lige begyndt at lede efter den 46-årige mand, og kan derfor endnu ikke frigive hans navn. De har endnu ikke fået et billede, de kan offentliggøre i medierne.
Har du set den forsvundne mand, bedes du ringe til politiet på telefon 1-1-4.