Forside Nyheder Mordbrand i Ukraine: 38 mennesker dræbt i brand i Odessa

Mordbrand i Ukraine: 38 mennesker dræbt i brand i Odessa

Mordbrand i Ukraine: 38 mennesker dræbt i brand i Odessa

38 mennesker er blevet dræbt ved en brand i en bygning i den ukrainske by Odessa, oplyser ukrainsk politi ifølge flere nyhedsbureauer.

Ifølge en erklæring, som politiet har udsendt, døde flere mennesker, da de sprang ud ad vinduerne fra den brændende bygning.

I en erklæring fra det ukrainske indenrigsministerium skriver myndighederne, at 30 af de dræbte blev kvalt af røgen, mens otte døde, da de forsøgte at flygte fra flammerne gennem vinduerne.

Myndighederne betragter branden som "mordbrand".

Tidligere fredag angreb hundredvis af prorussiske militante iført hjelme og knipler en pro-ukrainsk demonstration, hvor omkring 1500 mennesker deltog. Der blev angiveligt kastet med petroleumsbomber og brosten fra begge sider.

Under disse sammenstød meldes mindst fire mennesker dræbt og adskillige skulle være blevet såret.

/ritzau/Reuters

Ads by MGDK