Lige nu læser andre
Mikkel Kessler kan have bokset sin sidste kamp.
Bokserens promotor og manager Kalle Sauerland meddeler på twitter, at teamet på onsdag holder pressemøde med den danske bokser.
– Vi holder pressemøde i København på onsdag med Mikkel Kessler, som vil offentliggøre en beslutning i forhold til sin enestående karriere, lyder teksten fra Sauerland.
Den nu 35-årige Mikkel Kessler har ikke bokset, siden han tabte på point til Carl Froch i O2 Arena i London den 25. maj sidste år.
Læs også
I mellemtiden er den danske bokser blevet far, og han har tidligere givet udtryk for, at han ville stoppe karrieren, når der kom børn ind i billedet.
Mikkel Kessler har vundet 43 af sine 46 professionelle kampe.
Han har undervejs sikret sig store VM-bælter af flere omgange og må betegnes som Danmarks mest anerkendte bokser internationalt i historien.
/ritzau/