Forside Nyheder Så gode partnere er skilte mænd

Så gode partnere er skilte mænd

Så gode partnere er skilte mænd

Lige nu læser andre

Du har mødt en mand. Han er sød, lækker og lige noget for dig, men han har altså været gift før. Det var ikke lige det, du søgte. Du drømte ikke om en, der allerede har haft en kone, og du har lyst til at stoppe det spirende forhold allerede inden, det er gået i gang. Men stop lige op og vent nu lidt, for fraskilte mænd er ikke så ringe endda, skriver womansday.com.



Der er flere fordele ved en fraskilt mand. En af dem er, at han har et noget mere realistisk syn på, hvad et ægteskab indebærer, og flere eksperter mener endda, at der er så mange gode fordele, at det gør ham til en endnu bedre partner, end han var før.



Krimi-forfatteren blev skilt tidligere på året. Læs hvordan det er gået på billedbladet.dk



Han er klar over sine tidligere fejl og mangler


Læs også

Imod slutningen af et ægteskab kan en kvinde være meget præcis i sin kritik af den mand, hun er ved at blive skilt fra, forklarer ægteskab- og familieterapeut Rachel Sussman. Det giver manden et stort indblik i hvor og med hvad, han har fejlet, og det har han ikke lyst til at gentage i sit næste forhold.



Han kan samarbejde


- Fraskilte mænd har stor ekspertise i at opdele økonomi, et hjem og skemaer. Dette kan være en stor frynsegode, siger psykoterapeut Tina B. Tessina Ph.D.



Han ved, hvad der skal til for at få ting til at glide, og det kan betyde et nemmere forhold for jer. Samtidig med at han muligvis også har lært, at det er nødvendig at dele tanker og følelser for ikke at lade ting gå i hårknude. 



Læs parterapeutens bud på, hvorfor vi bliver skilt på q.dk



Han er ikke bange for at binde sig


Selvom det tidligere ægteskab ikke gik, så viser han ved at gå på date, at han gerne vil være en ’del af noget’ igen. Han ved, hvad det vil sige at være en familie, og formentlig savner han det. Han skyr ikke fra noget, han ikke kender til. Han kender til ægteskabet, så derfor vil han kun søge det, hvis han er interesseret i at være sammen i en eller anden konstellation.



Han vil gøre det bedre


Det er næsten naturligt, at en mand vil gøre alt, hvad han kan, for ikke at fejle igen. Han har lært, hvilke redskaber der virker, og især hvad der ikke virker igennem det tidligere ægteskab. Denne gang skal det gøres ordentligt.

Han er opmærksom på dine behov


Ifølge ægteskab- og familieterapeut Rachel Sussman vil en skilt mand være ekstra god til at give opmærksomhed og komme med søde kommentar, hvilket gør ham meget attraktiv. De har lært lektien på den hårde måde og er nu mere romantiske, følsomme og søger mere nærhed end tidligere. 



Han er ’hus-trænet’


Fordi han allerede har levet i et forhold, så er han afrettet. Han ved, at morgenmad på sengen giver plus-point, og han kender til det at være omkring en kvinde…det kan betyde, at han slår toiletsædet ned, at han selv vasker tøj, eller at han husker at handle mælk ind til dig også. Og han er ældre, end han var første gang, han blev gift, så muligvis er han mere etableret på arbejdsmarkedet og har en bedre økonomi. 

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: